Lærkevej 35, Ellinge Lyng, 4560 Vig

Charmerende fritidshus på skøn grund i nærheden af naturstranden ved Korevlerne

Dette totalt charmerende fritidshus tilbyder den perfekte kombination af komfort, bekvemmelighed og nærhed til naturskønne omgivelser. Det er et ideelt sted for afslapning og hygge, uanset om du er til lange gåture langs stranden, badning eller blot ønsker at nyde den rolige atmosfære i den skønne have. Huset er med sine 65 m² særdeles funktionelt indrettet og flot istandsat af tømreren selv, der med håndværksmæssig faglig stolthed og omhu gennem tiden har istandsat huset med blandt andet nye plankegulve og vinduer. Huset er indrettet med en fordelingsgang til badeværelse med brus, to soveværelser og et aflangt køkken, hvorigennem du kommer ind til den hyggelige stue med brændeovn. Her er sydvendt udgang til den skønne have.

Integreret i huset er der et lille værksted og endv. et brændeskur i nærheden af terrassen, der ligger midt på grunden.Den skønne grund på ca. 1.500 m² er beliggende i et skovrigt område, kun 800-900 meter fra naturstranden ved Korevlerne. Grunden ligger på den rigtige side af Lyngvejen i et attraktivt område, hvilket sikrer nem adgang til både skov og strand.

Den pulserende Lyngvej byder på mange forskellige aktiviteter. Du kan besøge Lyngladen med Ølbaren Deeper Roots, eller indtage en stenovns pizza, nyde en kaffe på den lokale café, spille mini-golf, eller tage en burger eller en overdimensioneret stor is-vaffel på Burgerhjørnet. For endnu mere kulinarisk oplevelse kan du besøge StreetFood på Strandlyst og Lillerp på Høve Strand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.