Ærtebjergvej 23, 4571 Grevinge

Måske Danmarks bedste vin, dyrket i smukke omgivelser

Drømmer du om et helt unikt sted. Et sted, hvor stilheden værdsættes, kun afbrudt af fuglenes kvidren og vindens susen. Fra stuens vinduer kan du skue ud over fjorden og se kysten på den anden side af Lammefjorden eller nyde udsigten til sejlbådene og livet på vandet.
~
Det er skønt når man sommeren igennem kan indtage sit morgenmåltid med solens glitren i det blå vand, mens du nyder dine mørkegule æg fra dine egne høns. Her kan du lytte til pindsvinenes raslen i hotellet, der består af kvas fra bio-diversitetens fauna. Her kan du plukke dine egne druer eller lave dem til liflig vin, mens du lytter til det rige fugleliv omkring havens lille sø. Gå dig en tur på de 21.277 m2, hvor du nærmest kommer i en meditativ tilstand over naturens mangfoldighed.
~
I et kuperet landskab, hvor istiden engang slog sine folder. Midt i en Geopark, der vidner om en historie fra en længst svunden tid med de mange gravhøje, der giver et landskab med et helt unikt lys og hvor det er rart at være.
~
Her er en indflytningsklar ejendom, hvor naturen er i højsædet, 5 minutters gang fra fjordens kyst, hvor du kan bade, ro, surfe eller fiske.
~
Ejendommen er opvarmet med jordvarmeslanger og det bidrager med el, også til bilen.

Hovedhuset på hele 250 m2 i to plan fremstår indflytningsklart med god plads, især i tilbygningen med det store leverum.
~
Huset er indrettet med stor entré, moderne badeværelse, to smukke stuer en-suite i forbindelse med det store nye spisekøkken. Fra den ene stue er der udgang til terrassen, der ligesom de to stuer, har en imponerende udsigt over fjorden. I forbindelse med køkkenet ligger bryggerset med masser af skabsplads og vaskefaciliteter. På 1. sal er der en bred lys møblerbar gang, et toilet og 4 store værelser. Det ene med udgang til stor vestvendt altan, hvor man kan nyde de smukkeste solnedgange.
I tilknytning til hovedhuset ligger 120 fantastiske m2 leverum som lige nu bruges til Galleri og Vineri. Her kunne være plads til bordtennis, billiard, værksted, legerum, yoga-retreat... eller andet erhverv? Alle rum er isoleret og opvarmet og det største rum har loft til kip og 4 store ovenlysvinduer. Der er indrettet et lille toilet, og der er et stort fyrrum med køkkenbord med vask og masser af skabsplads.
~
På udendørsarealerne er der flere skure og opbevarings muligheder, og ejendommen har oplader til elbilen og en nyetableret 30m2 stor garage med rulleport. Alt udvendigt står nymalet og huset har nye zinktagrender. Alt indvendigt er løbende vedligeholdt og lige til at flytte ind i.
~
Grundarealet er på mere end 2 ha. og anlagt i smukt terræn med bl.a 3 vinmarker, hvor druerne har vundet præmie, I 2009 producerede vingården Danmarks måske Bedste Vin, den blev i hvert fald hædret på bedste vis med diplomer og medaljer. De 3 små vinmarker med 225 vinstokke, der er 20 år gamle giver ca. 400l vin årligt. Nuværende ejere er registreret som hobbyvinavler, men ønsker man at etablere sig som erhvervsvinavler er der rigelig med plads til yderligere at sætte mindst 4000 vinstokke. Lokalerne er tilstede, og de er yderst velegnede. De mange solskinstimer i Odsherred og den gode jordbund. Hertil et mix af trimmet- og vild have med stier og lille sø. Der er et fantastisk dyreliv på den store grund, og der er egen jagt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.