Lynggærdevej 32, Stenstrup L, 4573 Højby

På skøn lynggrund, finder I dette lille fritidshus, der oser af autentisk charme, med de udfordringer, dette indebærer. Har du hænderne skruet rigtigt på, har du her mulighed for at erhverve en lille oase, hvor du sommeren igennem kan nyde den friske luft på den 1.200 m2 store naturgrund midt i Odsherreds skønne natur og med en kort cykeltur til en af de bedste strande i området. Tengslemark strand er en af de bedste ud mod Sejerøbugten, en fin hvid sandstrand med klitter og meget børnevenlig med lavt vand. Stranden har du næsten for dig selv, da det kun er de omkringboende der benytter den. Her er ingen parkeringspladser eller offentlige toiletter. Her er gode muligheder for gåture og cykelture på gode veje og stier i området. Og indkøb kan med lethed foregå i Rema i Lumsås.

Huset er opført i 1971 og de 24 m2 er godt udnyttet og indeholder en stue med et lille kitchenette, et mindre kammer med en køje og i et aflukke med skydedør, toilet og håndvask. Desuden en lille entré.
I haven er der et udhus på 7 m2, også kaldet gæstehytten, idet den indeholder 4 køjer. Desuden er her en skurvogn, der har været anvendt til værksted.

Sommerhuset indgyder til ro og hygge, og selvom det er lille, er der stadig muligheder med den funktionelle indretning og muligheder for privatliv og udendørsbruser i den lukkede have. Huset er perfekt til singlen eller et par, der ønsker at nyde den afslappende fritid, tæt på naturen og stranden.

Vi befinder os i det skønne Odsherred, som byder på lange hvide sandstrande i Sejerøbugten, et utal af små gallerier, Geopark med Højderygsti og Anneberg Kulturpark med restaurant Mota, der byder på delikate menuer, der kan stille selv den mest kræsne gane tilfreds. Eller ølbar i Nykøbing Sj., Højby Kro, caféer samt kaffebar og steakhuse, her er noget for enhver smag. Her er livsstilbutikker, loppemarkeder, Vig Tuskemarked og Vig Festival - Og vi må ikke glemme de mange lokale gårdbutikker, hvor du kan købe friske grønsager af egen avl. I Odsherred er der nemlig "Tid til Livet".

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.