Havnevej 89, st. th., Nykøbing By, 4500 Nykøbing Sj

Beboelse/fritidsbolig med attraktive udlejningsmuligheder

Her udbydes særdeles veldisponeret lejlighed i stueplan med udsigt til den charmerende lystbådehavn i Isefjorden, hvor du kan følge med i havnens puls og aktiviteter.
Fra din stue er der den smukkeste udsigt til skoven bag havnen og fjorden. En flot lejlighed, hvor lyset gennemstrømmer lejligheden fra stue til værelse. Her er der kræset for detaljerne og den mindste centimeter er udnyttet til praktiske og flotte skabe, der kan rumme ens fornødenheder. Lejligheden fremtræder flot og indflytningsklar med helt nye trægulve fra 2022. Lejligheden er i stueplan med franske døre ud til terrasse mod et fællesareal, som er bådenes venteplads når de skal i vandet. Her er en lukket gårdhave, hvor der er morgen- og formiddagssol og plads til hyggelige krukker. Om aftenen kan man tænde grillen og hygge over en god middag. Lejligheden er fint disponeret med entré med skab, 2 værelser der begge har udgang til den lukkede gårdhave. Gæstetoilet med kombineret vaskemaskine/tørretumbler. Stort badeværelse med ekstra skabe og med muret brusekabine. Særdeles veldisponeret køkken i forbindelse med rummelig stue med indbygget brændeovn. Her er der plads til spisebords- og sofa arrangement og der er 2 franske dobbeltdøre ud til terrassen, hvorigennem du kan nyde udsigten til havnen og opleve dens pulserende aktivitet.
Ejendommen har gode parkeringsfaciliteter, og til lejligheden er der et lille udhus.

Lejligheden ligger tilbagetrukket fra Havnen. Og alligevel kan du være med i det pulserende liv sommeren igennem. På havnen er der også et Badelaug, en "vinterbadeklub" med et lille badehus.

Vi befinder os i Nykøbing Sj, som er beliggende i Isefjorden, kun få km fra den lille sommerby Rørvig og de hvide sandstrande. Fra havnen er der ikke langt til det nye kulturcenter i Anneberg Kulturpark med gourmet restaurant og kunstudstillinger. Her er også en dejlig skov til løbe- og gåture, og i øvrigt er der rig muligheder for skønne vandreture langs fjorden. Den pulserende gågade i Nykøbing har et rigt udvalg af forretninger og byder på spændende cafeer og teater samt dagligvarebutikker.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.